Forsiden  Kalender  Sedler  Kontakt os  Billeder  Links

 

 

 

5-KAMP!!!

Udfordring, Level 3 og 5

 

Så er der 5-kamp på programmet! Fra fredag d. 10. september kl. 17.30  til søndag d. 12. september kl. 10 har du mulighed for at få den fedeste oplevelse. Der skal dystes i 5 spejderdiscipliner, og det er en god ide at have øvet knob, knuder, kompas, orientering, pionering, båltænding, primimad og alt der ellers hører spejderlivet til :)

5-kamp udføres i sjak af 3 personer i alderen 11-13 (små sjak - Udfordring Level 3) eller 14-16 (store sjak - Udfordring Level 5). HUSK at tjekke, om du har deltaget i en Udfordring på et Level under det der skal deltages i på 5-kamp, før du tilmelder dig. Man kan godt blande aldersgrupper, så deltager man som stort sjak. Man kan også deltage 2 eller 4 personer på et sjak, men så deltager man ikke i konkurrencen om at vinde et eller flere af de fine trofæer, som Sweka, Keego og Shomo gjorde sidste år :)

I skal finde sammen i sjak af tre før tilmelding, som for hver person skal ske tilmelding@spejderhelleruplund.dk med teksten "5-kamp+spejdernavn" senest tirsdag d. 31. august. Skriv i mailen om allergier, medicin, hvem I ønsker at være i sjak med, mobilnummer på en i sjakket og om I ønsker et 5-kampsmærke til slut.

5-kamp koster 500 kr pr sjak (deltager man 4 personer er det 550 kr pr sjak) plus eventuelle udgifter til transport til Espergærde st, hvor 5-kamp begynder, og fra Gurredam Spejdercenter, hvor det slutter.

Betalingsdetaljer samt pakkeliste bliver sendt til deltagerne efter tilmelding.

Ved spørgsmål skriv til lederne@spejderhelleruplund.dk eller ring til Seleste.

Billeder fra sidste års 5-kamp kan ses under Billeder - vores egne. Eller på 5-kamp hjemmesiden.

 

Vi håber I glæder jer!

Lederne